Udemøbler
Mange tilbringer meget tid udendørs når vejret er til det, og
det stiller krav til møblerne. Hvis man vil undgå at fl ytte
møblerne ud og ind, skal det være møbler, der kan tåle lidt af
hvert. Spørg møbelhandleren, hvad møblerne kan tåle. Stål og
aluminium kan normalt tåle at stå ude. vær opmærksom på at
ubehandlet stål ruster. Møbler af plast er også gode udemøbler.
Rørflet, rattan og lignende tåler ikke regn og bør ikke stå ude
permanent. Der findes syntetiske udgaver af disse kaldet kunstflet.
Disse kan have mange produktnavne, de mest brugte er Polyrattan og
Hularofi ber. Disse er vedligeholdelsesfrie og skal blot rengøres
efter behov med almindelige rengøringsmidler.
Ubehandlede møbler skal være af teaktræ for at kunne tåle at stå
ude. Træet vil få en sølvgrå farve med tiden. Andre ædeltræsorter
skal behandles med træolie eller anden beskyttelse for at kunne
tåle at stå i haven.
Træolie vil bevare farven på teaktræ. Skal havemøblet behandles,
bør det ske inden det stilles ud. Derefter rengøres og
efterbehandles en gang om året. Behandlingen bør foretages
umiddelbart efter udpakningen, så der ikke ofte kommer svampesporer
og lignende fra træer og buske på møblet, det kan give mørke
pletter, som senere kan blive vanskelige at fjerne.