Møbelbetræk
Møbelbetræk kan være fremstillet af plast, naturfibre eller
syntetiske fibre. Husk at beskytte mod sollys. Til almindelig brug
bør lysægtheden ikke være under 4 (skala fra 2 til 8). Særligt røde
og orange farver falmer i direkte dagslys.
Møbelbetræk med luv, fx velour skifter tilsyneladende farve,
når lyset kommer fra forskellige retninger. Det samme kan ske, hvis
luven trykkes ned. Det er ikke en fejl, men naturligt for stoffet.
Uldvelour har en større genrejsningsevne end de fleste syntetiske
velourstoffer. Farveændringer er lysfænomener og har ingen
betydning for slidstyrken.
Møbelbetræk kan normalt ikke
vaskes. Vedligeholdelsen er støvsugning og evt. pletrensning.
Tag aldrig betrækket af hynder uden at spørge møbelhandleren. At
betrækket er aftageligt betyder ikke, at det altid kan renses eller
vaskes. Se efter om der er påsyet vaske-/rensevejledning. Er der
ingen mærker, så spørg møbelhandleren, før De foretager vask eller
rens. Der findes renserier, der påtager sig specialrens af
møbelbetræk.
Få garanti for krympning.
Er syntetiske materialer, der kan være behandlet på
forskellige måder. Der findes mange forskellige navne og
betegnelser for de samme materialer. Cigaretgløder kan smelte i
materialet og efterlade små huller. De fleste tåler vand og
sæbevand, men spørg møbelhandleren og følg brugsanvisningen.
Er både smudsafvisende og elastisk. Gløder, der fjernes omgående,
efterlader ingen mærker. Uldstof kan i begyndelsen afgive lidt
overskudsfibre fra overfladen "pilling". Dette har ingen betydning
for kvaliteten.
Har en god slidstyrke, men tåler ikke at blive "knækket". Hør bør
ikke anvendes på meget bløde puder. Hør er ret modtageligt overfor
smuds og har tendens til at krølle let.
Har god slidstyrke, men påtrykte mønstre er ikke modstandsdygtige
over for slid og sollys. Groft tøj som denim osv. slider hårdt på
bomuld. Bomuld er uegnet til møbler, der udsættes for meget sollys
eller stort dagligt slid, specielt børstet bomuld bør kun benyttes,
hvor der er meget lidt slid. Vær forsigtig med at rense bomuld,
farven kan ændre sig. Løstvævede bomuldsstoffer er uegnede til
møbler. Er betrækket aftageligt, så se efter vaskeanvisning før
vask. Er der ingen anvisning kan stoffet ikke vaskes.
Polyester, nylon, polypropylene mv. er slidstærke og lette at
holde. Gløder efterlader små huller.
Microfibre er også syntetiske fibre. De er normalt både
slidstærke og lette at holde. Microfibre sælges under forskellige
navne fx Comfort, og der findes billige efterligninger. De fleste
microfibre svækkes i våd tilstand og tåler ikke at der gnides under
pletrensning. Følg vejledningen eller spørg møbelhandleren.
Pletrensning af møbelbetræk skal ske med forsigtighed. Få råd
hos møbelhandleren, eller se Forbrugerstyrelsens
pjece "På pletten".
Mørke farver kan i begyndelsen give afsmitning på hvide stoffer,
hvis de gnides mod hinanden. Vær opmærksom på fx nye cowboybukser
mod en hvid stofsofa. Eller en mørk uldsofa mod hvide benklæder.
Beklædning med metalnitter, store jernspænder eller andet hårdt
materiale kan slide meget hårdt på møbelstoffer og bør undgås i den
daglige brug af møblerne.