Læder

Ægte læder er et rent naturprodukt, og præcis som med træ, er der ikke to huder, der er helt ens. Hudens udseende og egenskaber varierer også efter fra hvilken del af dyret den er skåret, og hvilke påvirkninger den har været udsat for. Man skærer oftest uden om de værste naturmærker, f. eks. svære gødningsskader.

Er huden præget (dækfarvet læder) dvs. påtrykt et narvmønster, vil de enkelte flader oftest være mere ensartede. Normalt sørger producenten for at placere de mest synlige uregelmæssigheder bag på eller udvendigt på møblet. De naturmærker, som ikke er fejl, men helt naturlige, kan være:

• Sår efter insektbid, rifter og flænger fra grene, torne eller pigtråd. Er såret vokset sammen er der ingen svækkelse af læderet.
• Fedtstriber fra området ved ribbenene, ses også i det færdige læder og fremhæver det naturlige ved huden.
• Rynker (nakkerynker) der kan være af forskellig art fra dyr til dyr. Disse rynker kan anes i det færdige læder og er med til at fremhæve at der er tale om et naturprodukt.
• Ætsningsskader fra f.eks. gødning der har ætset mærker på huden.
• Svamp og ringorm, findes på mange dyr.

Disse uregelmæssigheder er kendetegnet for ægte læder, og adskiller det fra plastic.

Læderet som benyttes til møbelproduktion stammer oftest fra okser, køer eller bøfler. Bøffellæder har en grovere struktur, og har større variationer i udseendet.

Læder garves på flere måder:

Kromgarvet læder er garvet med kromsalte og/eller mineralske salte, og er mest anvendt til møbler. Langt den største del af alt læder er garvet på denne måde.

Vegetabilsk garvet læder er garvet med naturlige garvestoffer. Det betyder, at garvningen sker ved hjælp af udtræk fra planter, bark og nedfaldsfrugter m.m. Vegetabilsk garvet læder er meget modtageligt over for snavs og pletter. Det meste vegetabilske læder får "patina" og bliver mørkere med tiden, andet bliver lysere(falmer).

Syntetisk garvet læder er garvet med syntetiske garvestoffer uden krom. Man forsøger her ad kemisk vej at efterligne de vegetabilske garvestoffer. Læderet farves enten med Anilin, hvilket giver den mest naturlige overflade, eller det dækfarves. Dækfarve trænger ikke ned i læderet på samme måde som Anilin.
Det er umuligt at sige hvad der er bedst, det er et spørgsmål om smag og temperament.

Alt læder bør beskyttes mod sollys og stærk varme. Hold møblerne i god afstand fra sydvendte vinduer, brændeovne, radiatorer m.v. Undgå skarpe og spidse genstande i lædermøblerne, f.eks. fra jeans.

En naturlig vedligeholdelse af lædermøbler består af en jævnlig støvsugning med en blød børste. Udover støvsugning kræver læderet som regel ikke megen vedligeholdelse, men kan heller ikke klare sig helt uden -  2 til 3 gange om året er som regel nok. Lædermøbler der er udsat for stort slid, tilsmudsning, udtørring mv. skal vedligeholdes oftere end ved normale forhold. Normale forhold er temperaturer på 18 til 22 grader celsius og en relativ luftfugtighed på 30 til 60 %.

Fedt nedbryder læder på samme måde som det nedbryder stof. Undgå at spilde eller krumme med fedtholdig mad, snacks osv.. Sved indeholder ligeledes fedtstoffer og urinsyre, som æder læderets finish, hvis ikke det fjernes med en effektiv læderrens.

Bemærk: Ruskind må kun rengøres med en støvsuger og ikke med vand eller sæbespåner. Ruskind må ikke få læderfedt.