Møbelgarantien®

Møbelgarantien® forlænger købelovens reklamationsfrist til 30 måneder gældende fra leveringsdatoen for produktionsfejl ved møbler købt senest 31/12 2015.

Bagatelgrænse: Møbler som har en værdi på under 2.000 kr. kan ikke behandles under Møbelgarantien®.

Møbelgarantien® tilbyder gratis og hurtig behandling af en skønsmand udpeget af Møbelgarantien®. Garantien dækker endvidere, selvom butikken skulle være ophørt, under rekonstruktion eller under konkursbehandling når et evt. krav mod butikken opstår. I sådanne tilfælde er dækningen begrænset til 30.000,- kr. Består købet af produkter, der ikke er umiddelbart sammenhørende, er grænsen 30.000,- kr. pr. møbel.

Ved eventuelle reparationer/omleveringer i garantiperioden forlænges reklamationsfristen efter købelovens regler. Dog således at der altid er en reklamationsfrist på 30 måneder fra 1. levering.

Garantien dækker materiale-, fabrikations- og funktions fejl, under ét kaldet produktionsfejl og kendetegnet ved at være fysiske fejl og mangler. Garantien omfatter alle nye møbler, senge og madrasser til privat brug i Danmark. Garantien omfatter ikke følgeskader (produktansvar), samt eldele, motorer og andre elektriske installationer i møbler, senge og madrasser.

Skulle uheldet være ude, skal De først henvende Dem til møbelhandleren.

Er der tvivl om en reklamations berettigelse, kommer Møbelgarantien® ind i billedet. Både De og møbelhandleren kan bede Møbelgarantien® udpege en skønsmand til at vurdere klagen. Denne klagebehandling sker hurtigt og uden omkostninger for Dem; så slipper De for gebyr og lang ventetid i Forbrugerklagenævnet. Møbelgarantiens afgørelse er naturligvis ikke bindende for Dem, kun for forretningen. De kan altid lade Forbrugerklagenævnet se på sagen, ligesom De kan indbringe sagen for domstolene efter købelovens regler.

Garantien bygger på et samarbejde mellem Møbelgarantien® og Forbrugerklagenævnets Sekretariat, der anbefaler, at Møbelgarantien® først forsøger at løse problemet. De kan finde en elektronisk klageformular på disse sider eller De kan henvende Dem til:

Møbelgarantien®
c/o Dansk Detail
Langebrogade 5, 1411 København K
info@garanti.dk

Persondata information